Børnesyn og pædagogik
Her kan du læse om det pædagogiske arbejde i Sydstjernen.
Sydstjernens børnesyn er, at alle børn har ret til et liv med plads, tid og ro til at være barn i tillidsfulde relationer med voksne, som giver dem nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
Vi anerkender og ved, at børn er forskellige og derfor har vi altid opmærksomhed på, at børnene har ret til at udvikle sig i forskellige tempi. Vi ser alle børn, som kompetente og selvstændige, samtidig med at vi ved, at alle børn har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.
Pædagogisk læringsmiljø
For at opretholde et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet med afsæt i det pædagogiske grundlag, arbejder vi i Sydstjernen bevidst og målrettet med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi ved, at der er flere parametre i gode samspil, som har betydning for kvaliteten og derfor har vi opmærksomhed på:
- Personalets uddannelse og kompetencer
Vi vægter at kompetence-udvikle og har altid afsat midler til både kurser, opkvalificering og uddannelse af personalet. Vi er åbne og arbejder i et tillidsfuldt miljø, hvor vi er nysgerrige på egen og andres pædagogiske tilgang. - De fysiske rammer
Vi ved, at de fysiske rammer er med til at forme den måde børn og voksne agerer og ikke mindst interagerer på. Derfor er de fysiske rammer i Sydstjernen højt prioriteret og altid i fokus. Vi tilbyde rammer til fordybelse, fysisk udfoldelse og gode interaktioner, og vi har indrettet os, så vi - så vidt det er muligt - giver børnene et skub i forhold til flere lærings- udviklings- og deltagelsesmuligheder.
Vi arbejder ud fra følgende 5 parametre i forhold til de fysiske rammer:
- Et passende forhold af kompleksitet og farver
- Plads og adgang
- Flerfunktionelle rum og fleksibilitet
- Et personligt udtryk og børnene som meddesignere
- Rum der understøtter pædagogiske og didaktiske intentioner
- Børnegruppernes størrelse
Så vidt det er muligt, spiser vi, tager på ture og har aktiviteter i mindre grupper. Vi er gennem dagen ofte på en eller anden måde opdelt fra baserne. - Æstetisk indretning og udformning
”Vi vil gerne se ordentlige ud” og det er vigtigt for os at passe på vores hus, ting og område. - Børnegruppernes sammensætning
Vi har et tæt samarbejde mellem børnehaven og vuggestuen i forbindelse med overgangsarbejdet. Vi prioriterer tid til overgangsmøder, så børnegrupperne i vuggestuen og i børnehaven sammensættes mest hensigtsmæssigt af hensyn til relationer, alder, forudsætninger og ressourcer.
Desuden har vi fokus på:
- Et empatisk samspil i hele huset
- Udfordrende dialoger og situationer
- Et positivt forældresamarbejde

